Til deltagerne

Når du er havnet på denne side er det forhåbentligt fordi du har læst om PUF-kuset i SpejderSnus og tænkt ved dig selv at “det er lige mig!“. Vi har siden november sidste år vendt de vildeste, sjoveste og mest nyskabende idéer der vil ende med at give dig et fantastisk oplevelse i Store Bededagsferien.

Sådan kommer kurset til at forløbe

Når du ankommer på Hvalsø st. torsdag aften, vil du blive mødt af et talstærkt team og møde dine 2 vejledere for de næste 4 dage. Sammen med dine vejledere vil du lære din nye patrulje, bestående af 5 andre jævnaldrende spejdere, at kende. Over de næste 4 døgn vil medlemmerne i patruljen sammen lære om det der definerer godt spejderarbejde, ledelse og samarbejde.
Under temaet ‘Superskurk søger håndlangere!’ vil du lære en masse nye færdigheder og redskaber at kende gennem sjove og anderledes oplevelser. Du vil vende hjem med en masse nye spejderkammerater, mod på at forbedre dit daglige spejderarbejde og ondskabsfulde planer.

Se kursusannoncen her